Vi passer på dig på stranden
Sommervejret kører i overgear, og der er nu livreddere på alle strande hver dag fra 10-18.
Badevandet er allerede over 20 grader, og den tidlige varme minder om sommeren i 2018, der endte med hedebølge og en rekord på 1,5 millioner badegæster.
I Livredningstjenesten forventer vi, at COVID måske kan medføre, at endnu flere kommer på stranden i år. Fordi mange bliver hjemme og holder ferie i Danmark.
Så er det ekstra vigtigt, vi passer på hinanden.
Derfor skal vi lade være at pakke os tæt på de samme 3-4 strande alle sammen. Vi skal i stedet sprede os mere end vi plejer.
'Tag ud og oplev nogle af de mange andre smukke strande på Nordkysten i sommer’, opfordrer cheflivredder John Mogensen venligt.